KDAK Sprint 2008

 | VELKOMMEN  | TILLÆGSREGLER  | ANMELDELSE  | DELTAGERLISTE  | SLUTINSTRUKTION  | RESULTATER | BILLEDER  | KONTAKT |

.

   


  VELKOMMEN

  TILLÆGSREGLER

  ANMELDELSE

  DELTAGERLISTE

  SLUTINSTRUKTION
     - Oversigtskort
     - Startkort


  TIDSPLAN

  
RESULTATLISTE  

  BILLEDER

  
PRESSE

  KONTAKT



 


-


 
Presseinfo nr. 3 - 21. april 2008


Hygge og wrom wrooom

Brølende motorer og hvinende dæk trak tilskuere, da der i går blev kørt rally

FJELSTED: Lyden af hidsige gearskift, bratte opbremsninger og bilmotorer på hårdt arbejde fyldte i går området omkring Munck Asfalt i Fjelsted.

Her arrangerede den fynske rallyklub med det mundrette navn Kongelig Dansk Automobil Klub, Sport Fyn, KDAK Sprint 2008, som tæller ved det uofficielle Danmarksmesterskab i Minirally.

I alt var 35 biler fra hele landet meldt til, og der var masser at se på for de, der vovede sig ud langs de støvede ruter.

Med speederen i bund brølede tunede biler gennem de afmærkede hastighedsprøver, mens kørere i venteposition hyggede sig i solen med familie og venner.

Tankede op i leverpostej

Ved et medbragt sæt havemøbler sad 20-årige Kristian Nymann fra Løgstrup ved Viborg og ladede op til tredje og sidste heat sammen med den erfarne andenkører Kaj Andersen.

Bordet var dækket op med leverpostej, Kondi Karl-rugbrød og dåsesodavand, og med sad Kristians mor og far og mekanikeren Jørgen Nonbo.

- Det er lidt af et familieteam, fortalte Kristians far Per Nymann, som var godt tilfreds med både vejr og løb.

Kristian var også med i Fjelsted, da der blev kørt rally sidste år, men da væltede han og ødelagde sin bil. Noget som man ifølge Kaj Andersen, der er tidligere danmarksmester, skal acceptere vil ske på et eller andet tidspunkt.

- Ellers skal man ikke være med, konstaterede han.

Kristians bil, en Citroën Saxo, stod i skyggen under en pavillon med motorhjelmen åben og dækvarmere om hjulene.

- Hvis dækkene ikke er varme, skal vi bruge hele ruten på at varme dem op, forklarede Kristian Nymann.

Og det duer ikke. For det var tydeligt, at kørerne i den grad havde brug for et godt vejgreb, når de ræsede rundt i svingene på de to forskellige hastighedsprøver - den ene på 1650 meter og den anden på 5100 meter.

Manglede Carl Mar

Publikum samledes forskellige steder, og blandt andet fra toppen af en skrænt var der fin udsigt til fuld bundgas mellem grusstakke, kegler og rød-hvide plasticbånd.

- De mangler bare lige at have Carl Mar liggende oppe på taget, udbrød en mandlig tilskuer, mens den ene bil efter den anden blæste forbi i finaleheatet.

Løbsleder Niels Erik Jørgensen, som også er formand for den fynsk rallyklub, var godt tilfreds med dagen. Og det er planen, at klubben vender tilbage til Munck Asfalt i 2009.

Kilde: Fyens Stiftstidende

 
Presseinfo nr. 2 - 16. april 2008
 

KDAK Sprint 2008

Kongelig Dansk Automobil Klub, Sport Fyn afvikler Søndag d. 20. april 1. afdeling af DASU-Cup i Minirally.

Løbet afvikles som et Sprint og er derfor særdeles publikumsvenligt. Således afvikles samtlige løbets 6 hastighedsprøver i samme område – nemlig hos Munck asfalt i Fjelsted. Det store areal giver mulighed for at afvikle 2 forskellige hastighedsprøver – den ene på 1650m og den anden på 5100m køres begge 3 gange.

Der er tilmeldt 35 deltagere fra hele landet til KDAK Sprint 2008, som er tællende til det uofficielle Danmarksmesterskab i Minirally. Blandt de startende er f. eks. Johnny Pedersen fra Slangerup i sin lynhurtige BMW M3, men også flere andre danske topkørere er tilmeldt løbet. Hele 7 lokale teams fra den arrangerende klub er tilmeldt – bl.a. Gert H. Hansen fra Odense i sin helt nye BMW Compac M3 og Claus Lisberg, også fra Odense og også i en helt ny Citroen C2.

Efter de 6 heat beregnes det samlede forbrug af minutter og sekunder og vinderen kåres ved en præmieoverrækkelse kl. 16:00

Tidsplan: :

Gennemkørsel / test af begge hastighedsprøver fra 10:00 til 10:45

SS1 start 1. deltager 11:00 - planlagt startinterval 2 minutter.
SS2 start 1. deltager 11:06  - -
SS3 start 1. deltager 12:15  - -
SS4 start 1. deltager 12:21  - -
SS5 start 1. deltager 14:00  - -
SS6 start 1. deltager 14:06  - -
Præmieoverrækkelse 16:00  

Gratis entré – gratis parkering ved Fjeldsted Speedwaybane.

Yderligere information kan fås på www.kdak.dk

Løbsledelsen
Niels Erik Jørgensen
4032 3123

 




Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn
Dansk Automobil Sports Union
Danmarks Idræts-Forbund

Munck Asfalt a/S

Løbet er tællende til:

DASU Mesterskabet
i Minirally 2008

Syd Cup 2008

Volvo Original 2008






-
Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn
.