|
 |
Travl sommer |
|
Torsdag den 16. september 2010 |
|
August måned har været en travl måned for Sommer
Motorsport, 3 løb på 7 dage, det er noget der kan tage pusten fra de fleste,
faktisk skulle det have været 4 løb på 8 dagen, men en ødelagt gearkasse, satte
en stopper for deltagelse i 3 afdeling af Yokohama Mesterskabet øst.
Det hele startede med det traditionsrige Tvilum Scan Birk rallysprint, som hvert
år afvikles i Fårvang, der ligger mellem Århus og Viborg. I dette løb var vi
blevet placeret i samme klasse som de meget potente 1600 ccm. Biler, hvilket
betød at vores vinder chancer på forhånd var udelukket, på trods at det, havde i
Sommer Motorsport en fin dag i det midtjyske, hvor vi blev nr. 35 ud af 69
startende biler.
Næste dag stod den på 3 afdeling af Yokohama vest, som i år igen blev kørt på
Randers havn og igen i år et super løb. De 2 foregående år, har vi på Randers
havn været bland de hurtigste i klassen, men enten er vores konkurrenter blevet
hurtigere eller også er vi blevet langsommere, for denne gang rakte
anstrengelserne ikke til mere end til en 4 plads i klassen.
Allerede weekenden efter skulle Sommer Motorsport i kamp igen, denne gang i
Sønderjylland hvor Motorsport Sønderjylland, for andet år i træk afviklede
Schackenborg Grus Rally. Ugen op til løbet havde Peugeot'en været hjemme på
værkstedet for at blive ændret til grusopsætning, hvilket vil sige at højden på
bilen bliver hævet, bremserne bliver ændret til en mindre størrelse pga. grusdæk
har højre dæksider, hvilket betyder, at vi er nød til at benytte en mindre
fælgstørrelse.
Løbet bestod igen i år af nogle rigtige fine grusvej og lad det bare være sagt,
det er et underlag som er super sjovt at køre på. Desværre holdt gearkasse ikke
hele vejen og da vi nåede til pausen midt i løbet, blev vi nød til at kaste
håndklædet i ringen for denne gang.
Næste løb som Sommer Motorsport skal deltage i, bliver 4 afdeling af Yokohama
Mesterskabet vest, som køres i Ribe den 12 september. |
|
Sommer igen på hjulene |
|
Tirsdag den 8. juni 2010 |

Så lykkes det langt om længe, at få Peugeot'en på hjulene igen, vores afkørsel i
Hobro var lidt hårdere ved bilen end først antaget, så det har været nogle lange
aftener i garagen.
Desværre nåede vi ikke at få bilen klar til 2. afdeling af Yokohama vest serien,
som blev kørt i Juelsminde den 30. maj. Men til KDAK's klubmesterskab, som blev
afviklet lørdag den 5 juni, var både bil og mandskab klar igen.
De første prøver blev brugt til funktionsteste bilen og til at finde
bremsepunkterne igen, der efter blev tempoet øget stille og roligt. De to sidste
prøver forløb rigtigt fornuftigt, bilen var nu justeret ind igen og kørte igen
som den skulle, resultat anden hurtigst på begge prøver.
Dagens anstrengelser resulterede i en generel anden plads, efter Claus og Henrik
Lisberg som fuldt fortjent blev KDAK klubmester 2010, stort tillykke her fra.
Nu står sommerferien foran døren, så Sommer
Motorsport må vente til august, inden vi skal i ilden igen, men til gengæld
bliver august en meget travl måned, hvor der er planlagt start i 4 løb. Vi håber
det kan lykkes at lave et arrangement først i august, hvor vores sponsorer kan
komme helt tæt på rallysporten, mere om det senere. |
|
Sommer i luften |
|
Søndag den 9. maj 2010 |

Den 24. april var Sommer Motorsport til start i
Djævle Mini Rally, som var 2. afdeling af DASU's mini rally cup. Da vi ikke var
nået at blive klar med bilen, til 1. afdeling på Als tidligere på måneden, skulle
der en top placering til, for at vi kunne gøre os forhåbning om at gentage,
eller forbedre vores anden plads fra sidste år.
Men som bekendt vokser træerne
ikke ind i himmelen, for allerede på prøve 2 måtte vi udgå, efter en ret voldsom
afkørsel. Prøve 2 var samme strækning som prøve 1 og 4, da vi kørte prøven
første gang, fik vi ikke rigtig rytme i bilen, tiden var ok, men der var plads
til forbedring.
Da så kørte prøven 2 gang gik det faktisk rigtig godt, bilen kørte fantastisk
noterne passede perfekt og der var virkelig fart i bilen, men ca. 100 m før mål
stoppede glæden brat, i et højre sving skrider bagenden ud og lige pludselig var
vi bare med som passagerer. Vi rammer i en jordvold med høj fart, bilen bliver
slynget op i luften og et par gange rund om sig selv og ender til sidst med at
stå midt på vejen. Da vi kommer ud af bilen (heldigvis uskadt) kan vi se at
venstre baghjul er revet af, begge forhjul er flade pga. fælgene er slået i
stykker, forenden har fået et tryk og bagkofangeren er revet af. ØV.
Vi er nu i fuld gang med at få bilen gjort klar igen, sidste weekend var den i
opretterbænk ved Peugeot Ullerslev, så det går den rigtige vej igen, dog mangler
der en del arbejde inden den er klar igen. Pga. vores uheld bliver vi nød til at
skippe et par løb her i maj måned, men regner men at være klar til Yokohama 2
som køres i Juelsminde den 30 maj.
Flere billeder af afkørslen kan findes under menu "Billeder"
- Fotograf: Allan Post |
|
Mere hjælp til Sommer Motorsport |
|
Mandag den 3. maj 2010 |

Arkitektfirmaet Sahl Arkitekter fra Århus har valgt at støtte Sommer Motorsport
i sæsonen 2010. Sahl Arkitekter tegner og projekteret alt fra
parcelhuse til boligblokke, renovering af almennytte boliger er også et område
som Sahl Arkitekter beskæftiger sig med. Se mere
www.sahl.dk
Sommer Motorsport ønsker Sahl Arkitekter velkommen
og ser frem til samarbejdet. |
| |
|
|
|
 |
|
 |
|