ForsideOm klubbenHistorieResultaterKalenderDisciplinerMedlemmerKøb og SalgNyhedsarkivLinks
Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn
Motorsportsdiscipliner i Danmark
Klubrally
 

Foto: Allan Post

 
Rallysprint
 

Foto: Allan Post

 
Minirally
 

Foto: Allan Post

 
Rally
 

Foto: Allan Post

 
Historisk rally
 

 
Hillclimb
 

 
Historisk Pålidelighedsløb
 

 
Bilorientering
 

 
Økonomiløb
 

 
Baneløb
 

 
Folkerace
 

 
Rallycross
 

Foto: Allan Post Christiansen

 
Crosskart
 

Foto: Michael Nielsen

 
Karting
 

 
MRC
 

 
Dragracing
 

 
Streetrace
 

 


Tak til Allan "Post" Christiansen for lån af billeder til www.kdak.dk



   Kort beskrivelse af alle motorsportsdiscipliner i Danmark.....

  Klubrally og klubrallylight      
  Klubrally er grunddisciplinen i rally, og sporten for dig, der vil afprøve dine evner som racerkører. I klubrally kan du nemlig stille op i din egen gadebil, det eneste sikkerhedsudstyr, der kræves, er en forbindingskasse, en advarselstrekant, to fastgjorte knive til selerne, en 2 kg. ildslukker og styrthjelme til begge kørere.
Klubrally afvikles som regel på afspærrede veje eller industriarealer, hvor kegler, der ikke skader bilen, hvis du oversatser, markerer en bane, der skal gennemkøres på kortest mulig tid.

Drømmer du om at køre rally? Der er fart på. Hylende dæk og brølende motor. Din kammerat ved siden af giver dig klar besked om hvordan de næste sving ser ud. Det er sjovt og du skal ikke koncentrere dig om andre biler eller andre trafikanter eller politiet – for du befinder dig på en rallyprøve og det er helt lovligt at køre stærkt.

Hos Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn kan vi hjælpe dig med hvordan du kommer igang med klubrally. Vi afvikler jævnligt klubrallykurser og andre klubrally-arrangementer. Følg med her på www.kdak.dk eller kontakt klubben for at høre mere.

Krav til udrustning:

DASU Vognbog (gælder ikke klubrallykursus og klubrally light, for
  biler der ikke er rallysynede)
Registreringsattest (rallysynsattest, hvis registreret på løse
  prøvemærker. Dokumentation for konstruktive ændringer, såfremt
  bilen ikke er rallysynet)
Advarselstrekant
Sikkerhedsseler, minimum 3 pkt.
Godkendt styrthjelm, minimum nationalt godkendt (E, DS, SIS,
  SFS eller BS). Se også reglement 2 tillæg 10.
Nødhjælpspakke, minimum indhold som Falcks nødforbindingskasse (gælder ikke klubrallykursus)
Pulverildslukker med manometer og minimum 2 kg nettoindhold,
  anbagt i kabinen eller bagagerum (gælder ikke klubrallykursus),
  monteret jf. reglement 2 pkt. 253.7.4.3.
Specielle sikkerhedsknive eller 2 forsvarligt fastgjorte dolke/knive

  Foto: Allan Post

Foto: Allan Post - TUC Dekra Klubrally

Foto: Allan Post
 
 
 
 
  Rallysprint      
  Rallysprint er show-lignende rally hvor samme prøve køres flere gange. Typisk er det på større P-pladser eller fabriksarealer, hvor der kan opnås høj hastighed.

Licenskrav for begge kørere:
1. Kører skal minimum have R2 licens
2. kører kan have en-dags licens, klubrally licens eller højere licens.

Kravene til bilen er markant større end til klubrally og næsten som til Rally. Også kørerne skal opfylde krav til deres personlige sikkerhedsudstyr.

Krav til udrustning:

Original homologeringsattest
Sikkerhedsbur overholder pkt. 253.8 eller vognbog fra før 1995
FIA godkendte H-seler (Nationalt gyldig: 10 år fra 
  fabrikationsdato)

FIA godkendte hjelme eller tidligere FIA godkendte hjelme med
  national forlængelse. Ifølge Tillæg 10.
Nødhjælpspakke minimum indhold som Falcks nødforbindingskasse
Advarselstrekant
Registreringsattest (rallysynsattest, hvis registreret på løse
  prøvemærker. Dokumentation for konstruktive ændringer, såfremt
  bilen ikke er rallysynet)
DASU Vognbog
FIA godkendte sæder (Nationalt gyldig: 10 år fra
  fabrikationsdato*)
Flammehæmmende rallykøredragt, kun FIA Standard 8856-2000 er gældende.
Ildslukkere i henhold til reglement 2 art. 253.7.3
  sikkerhedsbestemmelser.  Pulverslukkere med manometer og
  minimum 4 kg nettoindhold, evt. fordelt på 2 slukkere, anbragt let tilgængeligt for såvel 1. kører som 2. kører.
Sideruder forsynet med antisplint-film i henhold til reglement 2
  art. 253.11 sikkerhedsbestemmelser.
Specielle sikkerhedsknive eller 2 forsvarligt fastgjorte dolke/knive.

  Foto: Allan Post

Foto: Allan Post

Foto: Allan Post
 
 
 
 
  Minirally      
  Minirally består af to eller flere geografisk adskilte prøver, der køres flere gange.
Oftest foregår prøverne på afspærrede offentlige veje eller større industriarealer.
Det kan afvikles med etaper og tidskontroller. Det betyder at der mellem hastighedsprøverne skal køres på en bestemt tid og med en given gennemsnitshastighed.

Licenskrav for begge kørere:
1. kører skal have R1-licens eller højere
2. kører skal have en C1 licens eller samme licens som 1.køreren.

Bilerne og skal være forsynet med ret omfattende sikkerhedsudstyr. Hvis bilen er afgiftsfri og derfor er registreret på de særlige prøvemærker, skal den gennem et særligt rallysyn. Den skal overholde de internationale regler og de standarder som fremgår af bilens homologeringsattest.
Også kørerne skal opfylde krav til deres personlige sikkerhedsudstyr, som bl.a. flammehæmmende køredragt.

Krav til udrustning:

Original homologeringsattest

Sikkerhedsbur overholder pkt. 253.8 eller vognbog fra før 1995
FIA godkendte H-seler (Nationalt gyldig: 10 år fra 
  fabrikationsdato)

FIA godkendte hjelme eller tidligere FIA godkendte hjelme med
  national forlængelse. Ifølge tillæg 10.
FIA godkendt FHR ifølge tillæg 10
Nødhjælpspakke minimum indhold som Falcks nødforbindingskasse
Advarselstrekant
Registreringsattest (rallysynsattest, hvis registreret på løse
  prøvemærker. Dokumentation for konstruktive ændringer, såfremt
  bilen ikke er rallysynet)
DASU Vognbog
FIA godkendte sæder (Nationalt gyldig: 10 år fra
  fabrikationsdato*)
Flammehæmmende rallykøredragt, kun FIA Standard 8856-2000 er
gældende.
FIA godkendt brandhæmmende undertøj, strømper, sko, balaclava
og handsker (2. køreren er undtaget for handsker)
Ildslukkere i henhold til reglement 2 art. 253.7.3
sikkerhedsbestemmelser.  Pulverslukkere med manometer og
minimum 4 kg nettoindhold, evt. fordelt på 2 slukkere, anbragt let
tilgængeligt for såvel 1. kører som 2. kører.
Ildslukningssystem, jf. regl. 2, pkt. 253.7.1 og 253.7.3
Sideruder forsynet med antisplint-film i henhold til reglement 2
  art. 253.11 sikkerhedsbestemmelser.
Specielle sikkerhedsknive eller 2 forsvarligt fastgjorte  
  dolke/knive.
Minimum A4 skilt med "OK" på den ene side og "SOS på den
  anden.

  Foto: Allan Post

Foto: Allan Post

Foto: Henrik Eriksen

Foto: Allan Post
 
 
 
 
  Rally      
  Næste trin på rallystigen hedder rally og køres hovedsageligt på afspærrede offentlige veje og lignende.
Rally er inddelt i to discipliner: Rally og Danmarksmesterskabs-rally (DM), hvor kravene til deltagernes licens og bilernes sikkerhedsudstyr er meget forskellige fra kravene i klubrally.

Rally er meget lig med minirally, men her hastighedsprøverne ofte noget længere og løbene kan også være over flere dage.

Licenskrav for begge kørere:
1. kører skal have R1-licens eller højere
2. kører skal have en C1 licens eller samme licens som 1.køreren.

Ved deltagelse i udenlandske rallies skal man desuden have en starttilladelse, som kan købes igennem DASU.

Krav til udrustning:

Original homologeringsattest

Sikkerhedsbur overholder pkt. 253.8 eller vognbog fra før 1995
FIA godkendte H-seler (Nationalt gyldig: 10 år fra 
  fabrikationsdato)

FIA godkendte hjelme eller tidligere FIA godkendte hjelme med
  national forlængelse. Ifølge tillæg 10.
FIA godkendt FHR ifølge tillæg 10
Nødhjælpspakke minimum indhold som Falcks nødforbindingskasse
Advarselstrekant
Registreringsattest (rallysynsattest, hvis registreret på løse
  prøvemærker. Dokumentation for konstruktive ændringer, såfremt
  bilen ikke er rallysynet)
DASU Vognbog
FIA godkendte sæder (Nationalt gyldig: 10 år fra
  fabrikationsdato*)
Flammehæmmende rallykøredragt, kun FIA Standard 8856-2000 er
gældende.
FIA godkendt brandhæmmende undertøj, strømper, sko, balaclava
og handsker (2. køreren er undtaget for handsker)
Ildslukkere i henhold til reglement 2 art. 253.7.3
sikkerhedsbestemmelser.  Pulverslukkere med manometer og
minimum 4 kg nettoindhold, evt. fordelt på 2 slukkere, anbragt let
tilgængeligt for såvel 1. kører som 2. kører.
Ildslukningssystem, jf. regl. 2, pkt. 253.7.1 og 253.7.3
Sideruder forsynet med antisplint-film i henhold til reglement 2
  art. 253.11 sikkerhedsbestemmelser.
Specielle sikkerhedsknive eller 2 forsvarligt fastgjorte  
  dolke/knive.
Minimum A4 skilt med "OK" på den ene side og "SOS på den
  anden.
Godkendt sikkerhedstank (valgfri anvendelse) jf. Gr.-reglementer

* Eksempel, et sæde der er fremstillet i perioden 1.1.2006 til
31.12.2006 er godkendt indtil 31.12.2016

  Foto: Allan Post

Foto: Allan Post

Foto: Klaus D. Kristiansen

 
 
 
 
  Historisk rally      
  Ordet rally kommer fra fransk og betyder at samles. I tidernes morgen var et rally en motorsportsbegivenhed, hvor deltagerne startede fra mange forskellige byer for at mødes ved mål på et sted, der var fælles for alle deltagerne. Monte-Carlo ralliet er det mest berømte rally af denne type, og den historiske udgave af løbet, Rallye Monte-Carlo Historique, afvikles stadig på denne måde. Hvert andet år (lige år) er København blandt de fire-fem startbyer.

Historisk rally, hvor hastigheden er i højsædet, er kommet i fuld gang i Danmark. Siden 2003 kan man deltage med en historisk bil i alle løb til danmarksmesterskabet i rally, og samme år blev der for første gang kørt en cup udelukkende for historiske rallybiler – et uofficielt DM.
   
 
 
 
  Hillclimb      
  Hillclimb har en lang historie bag sig. I bilernes barndom var det på den måde fabrikkerne kunne vise hvad deres køretøjer formåede, og der udviklede sig allerede omkring Første Verdenskrig en tradition for internationale bakkeløb. De mest dramatiske fandt sted i Alperne hvor de berømte pasveje blev afspærret så giganterne kunne slås. I løbet af tyverne og trediverne opstod der internationale mesterskaber, og de store fabrikker byggede biler specielt til Hillclimb, hvor tidens store stjerner kunne brillere.

Dengang drog publikum i store skarer til de berømte bakker, og Hillclimb havde status på linie med Grand Prix, datidens Formel 1. Efter Anden Verdenskrig er Hillclimb svundet ind til en lille sidedisciplin i motorsport, så det er ganske passende at det i Danmark er den historiske motorsport der har taget den form for motorsport op.

I Danmark er det mest berømte hillclimb - Munkebjerg Hillclimb, som flere gange har haft næsten 100 deltagende biler.
Man kan deltage i hillclimb med biler helt op til 1990.
 

 
 
 
 
  Historisk Pålidelighedsløb      
 
Gennem en del år har pålidelighedsrallies haft voksende popularitet i Danmark. En dygtig bilist, en dygtig navigatør og en hvilken som helst gammel bil kan gøre sig gældende i denne sportsgren.
At eje en gammel historisk bil er blevet populært. Og gammel skal den være, hvis den skal ud og køre historisk pålidelighedsrally – og så skal den være indregistreret.
 
Men hvad er historisk pålidelighedsrally egentlig? Det er løb, hvor ruten hovedsagligt køres ved hjælp af kort, og hvor gennemsnitshastigheden sjældent overstiger 50 km/t. Vejene er fine, fortrinsvis asfalt, og undervejs kontrolleres deltagerne ved indlagte hemmelige tidskontroller og udsatte kontrolskilte. Man skal være to i bilen, en kører og en kortlæser.
 
Der arrangeres et antal pålidelighedsrallies hvert år, og siden 2008 køres der en stor turnering, DASU Classic. Det er blevet en stor succes og er det perfekte sted at starte for alle, der har en historisk bil. Der kræves ingen særlige forudsætninger eller udstyr for at deltage.

Klik her og læs mere om DASU Classic.
  Foto: O.W. Berg

 
 
 
 
  Bilorientering      
 
Den rigtige måde at begynde på for den, der kan lide konkurrence i bil, men ikke rigtig race. Alle biler under 3500 kg kan bruges. Det eneste udstyr der er nødvendigt er kuglepen, lineal og måske en plade til køreordren.
I bilorientering skal deltagerne følge en forudbestemt rute ved hjælp af kort og en udleveret rutebeskrivelse. Det gælder om at finde vej i terrænet.
Man kører to i bilen – kører og observatør.
For at kontrollere at deltagerne følger den rigtige rute med den angivne gennemsnitshastighed, er der på ruten opstillet forskellige former for kontrolsteder - bemandede og ubemandede

Læs mere om bilorientering, pålidelighedsløb og økonomiløb her.

   
 
 
 
  Økonomiløb (Eco Rally)      
  Tør du prøve kræfter med din bil og dens brændstoføkonomi - og derved sænke forbruget, fra din pengepung? Så prøv økonomiløb.

Den billigste form for motorløb er helt sikkert økonomiløb. Her gælder det ganske enkelt om, at køre den rigtige rute ved hjælp af udleveret køreordre og bruge mindst muligt brændstof.
Et økonomiløb strækker sig som regel fra 250 til 300 km. Ruten, som er sammensat af alle trafik kategorier, motorvej, landevej og bykørsel, skal gennemkøres på en bestemt tid med en gennemsnitshastighed nøje bestemt efter forholdene. Brændstofforbruget på ruten findes ved, at deltagernes biler tankes helt op inden start, og tankes på ny ved mål. Eventuel fejlkørsel på ruten, som medfører øget tidsforbrug, omregnes til "brændstof" og tillægges brændstofforbruget. Resultatet danner basis for "hvor langt der så er kørt på literen" og er således også resultatet i løbet.
   
 
 
 
  Baneløb      
  Motorløb på asfaltbaner køres i både standardbiler og formelracere. Bilerne er delt op i klasser alt efter motorstørrelse og om de er tunede eller ej.

En af de billigste måder at køre løb på er Youngtimer, hvor bilerne er standardbiler, der skal være mindst femten år gamle.

Læs mere om asfaltbanesport her.

Hvordan kommer jeg i gang med banesport?
Uanset hvilken klasse du vil køre indenfor banesporten, skal du have en licens.

For at løse licens skal du bestå en teoretisk og en praktisk prøve.
Du kan køre i en række asfaltklasser fra det år, du fylder 15 år.

Læs mere om licens- og alderskrav i reglement 5, tillæg C.

 

 
 
 
 
  Folkerace      
 
Folkerace er den nemmeste og billigste måde at køre baneløb på. Folkerace er den officielle udgave af Zulu Djævleræs, men i de løb, som DASU arrangerer, er der dog ikke noget med campingvogne, badebolde og øldåser. En fast del af folkerace er den såkaldte budrunde efter alle løb. Her kan man for kr. 100 pr. bud byde på de biler, der lige har kørt race. Bliver dit bud trukket ud, er ejeren af bilen forpligtet til at sælge til dig for kr. 6000.
Efter et teoretisk kursus må du træne på banerne. Vil du køre løb, skal du også bestå en praktisk prøve.
En gang om året er der åbent hus på årets folkeracebaner, og her kan du helt gratis få en tur. Du kan også mod et mindre beløb få lov at køre selv.

Læs mere om folkerace her.
   
 
 
 
  Rallycross      
  Rallycross er en konkurrence på både hårdt og løst underlag. Underlaget skal bestå af minimum 20 % asfalt eller beton, resten af jord, grus og slagger.

0-1600 Gr. N
Standardvogne som ikke er tunede og derved meget billige i drift og opbygning. I denne klasse kan man starte, når man er fyldt 15 år. Startnr 501-599.

FIA Super 1600/Rallycross national 0-1600 ccm
Standardvogne med to-hjulstræk, hvor motoren skal være samme mærke som bilmodellen leveres med. Man kan starte, det år man fylder 17.
Startnr. 1-99.


Super 2000/FIA Touring Car/Rallycross national 1601-2000 ccm
Standardvogne med to-hjulstræk, hvor motoren skal være samme mærke som bilmodellen leveres med.
Startnr. 201-299.

Supernational over 2000 ccm/Rallycross Support

Standardvogne med to-hjulstræk, hvor motoren er fri.
Startnr. 301-399.

For at køre skal man være medlem af en klub og have en licens. Licensen fås f.eks. ved at gennemføre fem folkeraceløb og derefter gå op til baneprøve. Man kan også deltage i en racerskole. Racerskolen består af en teoretisk og en praktisk del med træning og heatafvikling. Racerskolen varer normalt to dage.
  Foto: Michael Nielsen  
 
 
 
  Crosskart      
  Crosskart er en konkurrence på hårdt/løst underlag.
Underlaget kan bestå af asfalt, beton, jord, grus eller slagger.

Crosskart er opdelt i flere klasser alt efter kørerens alder og motorens størrelse:

Fra det kalenderår man fylder 6 år kan man deltage i klassen Mini med motor indtil 120 ccm totakt eller 270 ccm firetakt. Her kan du deltage indtil det år, du fylder 11 år.


Fra det kalenderår man fylder 9 år kan man deltage i crosskart med motor indtil 85 ccm totakt. Her kan du deltage indtil det år, du fylder 13 år.

Fra det kalenderår man fylder 12 år kan man deltage i crosskart med motor indtil 125 ccm totakt. Her kan du deltage indtil det år, du fylder 16 år.

Fra det år man fylder 15 år kan man deltage i crosskart med motor indtil 250 ccm totakt.

Fra det år man fylder 16 år kan man deltage i crosskart med motor indtil 650 ccm firetakt

  Foto: Michael Nielsen  
 
 
 
  Karting      
 
Karting eller gokart - er sporten, hvor kørere som Kevin Magnussen, Michael Schumacher og de fleste af de største lærte at køre race. Karting køres i et hav af klasser, så der er plads til alle uanset ambitionsniveau og pengepung.
Du behøver ikke bestå en prøve, hvis du bare vil snuse til sporten og prøve at køre en racerkart, eller hvis du vil nøjes med at træne uden at køre løb.
I nogle klubber kan du låne eller leje en kart samt hjelm og køredragt, så du ikke behøver at gøre de store investeringer før du ved, om sporten er noget for dig.

Læs mere om karting her.
 
   
 
 
 
  MRC      
 
MRC dyrkes både inden- og udendørs på baner i det meste af landet, så det er en sport, du kan dyrke hele året.
MRC køres i en hel masse klasser med både el- og brændstofmotorer og både on- såvel som offroad, så du finder nemt en klasse, der passer til dit temperament, din pengepung og dit ambitionsniveau.
Du skal have en licens for at køre, men du behøver ikke bestå en prøve for at løse licensen.

Læs mere om MRC-sporten her.

   
 
 
 
  Dragracing      
  Dragracing handler om fra stående start at tilbagelægge 1/4 amerikansk mile (402,33 meter) så hurtigt som muligt, og to racere ad gangen konkurrerer mod hinanden.
Dragster-køreren skal både kunne modstå kolossale kraftpåvirkninger og samtidig gøre det med en hårfin fornemmelse for vejgreb, balance og de op til mere end syvtusinde hestekræfter, som Top-Fuel klassen byder på. "Top-Fuel" er dragracings "Formel 1", og selvsagt findes der mange mere overkommelige klasser - blandt andet klasser baseret på ganske almindelige personbiler.

Læs mere om dragracing her.
 
   
 
 
 
  Streetrace      
         
         

Opdateret den 27. oktober 2017